1 hotel i Bremen
Oversigt over de mange fordele ved Motel One
Hvorfor booke online nu?
*Gælder ikke i perioder med messer og events
Flere fordele med
*Værdikuponen kan ikke anvendes til eksisterende bookinger. Kan indløses i forbindelse med en fremtidig booking inden for 3 måneder fra oprettelsesdatoen; alle ankomstdage er mulige; der kan kun benyttes én beOne værdikupon pr. booking.
Bremen - Oplev Bremen fra byens smukkeste side
Du finder os i hjertet af den gamle hansestad Bremen, hvor vi byder indenfor i vores Motel One Bremen med unikt design, maritimt flair og hyggelige loungemøbler. Start dagen med en sund morgenmad, og begiv dig herefter ud for at udforske stadsmusikanternes hjemby. Prøvesmag kulinariske specialiteter som brunkål med pinkelpølse, stift bekendtskab med lokale traditioner såsom den årlige gættekonkurrence "Eiswette", eller udvid dit tyske ordforråd med et par bremiske gloser. Uanset hvad dine planer for opholdet i Bremen er, glæder vi os til at tage imod dig på et af vores prisvenlige designhoteller. Vores venlige personale står klar til at servicere dig. Apropos venlig er Bremen netop kendt for sin hjertelige og varme omgangsform, hvilket vores personale bestemt også praktiserer.
Prisvenlige designhoteller i Bremen – dit Motel One
Byens vigtigste seværdigheder ligger i bekvem gåafstand fra vores prisvenlige designhotel i centrum af Bremen. Bremen er især kendt for to ting: Weser-floden og Stadsmusikanterne fra Bremen. Herudover befinder både rådhuset og markedspladsen med Roland-statuen sig i umiddelbar nærhed af vores designhotel Bremen. Den 600 år gamle rådhusbygning i renæssancestil er erklæret UNESCO verdensarv. Ud over rådhuset hører Roland-statuen fra 1404 til byens vigtigste vartegn. Roland var ridder hos Karl den Store og opfattes som byens beskytter.
Schnoorviertel er et af Bremens ældste kvarterer og begejstrer med sine mange smukke bindingsværkshuse fra det 15. og 16. århundrede, der ligger som perler på en snor langs de smalle brostensstræder. Bag de kunstfærdige facader gemmer der sig utallige små butikker med lokale specialiteter og kunsthåndværk samt gallerier og guldsmede. Her shopper du altså i historiske omgivelser.
Böttcherstraße, kunstgalerier og floden Weser
En anden populær gade er den maleriske Böttcherstraße, der ligger tæt på Motel One Bremen, og som med sine mange små butikker, restauranter, museer og arbejdende kunstværksteder indbyder til storbyhygge af enhver art. Tidligere var gaden hjem og arbejdsplads for byens tøndemagere. I dag udgør den kun 110 meter lange og smalle gade et arkitektonisk kunstværk i sig selv. Böttcherstraße forbinder markedspladsen med Weser-floden og indbyder til et længerevarende ophold; bl.a. finder du hele to museer her. Kunstinteresserede må ikke snyde sig selv for et besøg i byens Kunsthalle, der især er kendt for sin store samling af kobberstik.
Selvsagt ville et besøg i Bremen heller ikke være komplet uden at hilse på byens berømte stadsmusikanter, der er kendt fra folkeeventyret af samme navn. Hvilken slags dyr var det nu, kvartetten bestod af? Herudover kan det anbefales at lægge vejen forbi en eller flere af Bremsens mange hyggelige barer og værtshuse. Gaderne mellem banegården og Ostertor er særligt velegnede til formålet.